Gennemse Forfatter

Anne

Lærerstuderende med en bachelor i litteraturhistorie og et drive for at hjælpe mennesker omkring mig.

Forberedelse, forberedelse og mere forberedelse

30. januar 2018

Hjemme hos min mor

Okay, så er det altså ved at være: jeg skal ud på min store rejse lige om lidt!! Jeg har gjort mig en masse tanker om det og jeg kan mærke, at jeg er virkelig, virkelig nervøs og spændt og nervøs spændt – men jeg er ret overbevist om, at jeg bare skal op i flyveren, og så skal jeg nok klare det!

Men, for lige at gøre det klart for alle, hvad det her egentlig drejer sig om, så vil jeg lige fortælle, hvad det er jeg er så nervøs og spændt over! Jeg skal ud på en stor rejse – min store rejse – som ender med at tage mig igennem New Zealand, over Sydney og lækre Bali, hvor jeg til sidst ender i Nepal. Som udgangspunkt er hele rejsen kun med mig selv og de mennesker jeg møder på min vej – bortset fra tiden på Bali som jeg deler med min søde og dejlige veninde. Det bliver 10 dage i paradis! Min rejse strækker sig over 4,5 måned – og jeg har tænkt mig at føre en form for rejsedagbog her på siden så jeg selv har det at se tilbage på, men også så eventuelt interesserede kan følge med på min rygsæk-færd på afstand.

Alle forberedelser er gjort, og det eneste jeg egentlig mangler, er at pakke min rygsæk (hvilket faktisk har vist sig at være en del vanskeligere og mere udfordrende end jeg lige havde regnet med!) – og så glemte jeg selvfølgelig anden del af min koleravaccine i Odense hos min far, hvilket betyder, at min mor og jeg bliver nødt til at køre forbi Slagelse før vi tager til lufthavnen i morgen. Det er jo bare typisk, men heldigvis var det ikke mit pas jeg havde glemt!

Jeg har gjort mig rigtig mange tanker om, hvad jeg skal pakke til min rejse, og undervejs i den tankeproces er jeg stødt på nogle kanter hos mig selv som jeg tror (og håber) bliver slebet lidt til under min rejse. De der tanker og bekymringer om, hvad andre tænker om en, hvordan man “skal” se ud, hvad man “skal” gøre – de fylder faktisk ret meget for mig, og kan somme tider (måske faktisk ofte) skabe hæmninger for mig, og det ender med at have betydning for den måde jeg er på og de ting jeg vælger at gøre. (For eksempel var selve processen med at udvælge vandrestøvler og rygsæk var ret langsommelig, fordi jeg gerne ville have et par smarte vandrestøvler, der passede til min rygsæk (!!!) og som også kunne se fede ud til mine jeans (yes, det er jo sådan noget, der betyder noget jo)). Men lad os lige begynde ét sted – det umiddelbart nemmeste sted: udseendet.

Nu skal jeg jo være væk i ret lang tid, og jeg havde da virkelig lyst til at sørge for, at jeg havde tøj med til alle tænkelige lejligheder:

Praktisk – rejsetøj
Praktisk – i naturen
Praktisk – i byen
Stranden
Pænt tøj – gå i byen
Pænt tøj – fordi jeg har lyst til at føle mig pæn
Pænt tøj – sommerkjoler i stride strømme
Varmt tøj
Sovetøj

Der er faktisk rimelige mange kategorier man kan finde på, og alle kategorier kræver jo hvert sit outfit. Det kunne jeg ret hurtigt se, at jeg ikke ville kunne have med i min fine røde rygsæk – for udover tøjet til alle lejligheder, så følger toilettasketing også med (og dét fylder!). Jeg tog mig derfor sammen og besluttede, at min forfængelighed altså måtte lide lidt, for jeg ville ikke være i stand til at slæbe det hele ellers. Jeg endte derfor med en liste, der lyder som følger (måske stadig til dels præget af min forfængelighed, men dog kraftigt skåret ned):

3 t-shirts
5 toppe
1 almindelig tynd langærmet bluse
1 uldtrøje med lange ærmer
1 cardigan
1 par natshorts
2 par almindelige cowboyshorts
2 par jeans
3 kjoler med forskellige “funktioner”
1 badedragt
1 bikini

Udover tøjet har jeg faktisk kun ganske lidt makeup med (det mest nødvendige), små flasker med shampoo og balsam – og selvfølgelig – en hårtørrer (mit hår bliver jo frygteligt når det ikke føntørres…). Jeg valgte altså min elskede tørshampoo fra sammen med de dejlige ansigtscremer jeg plejer at bruge, og rigtig mange af de ting jeg ellers normalt sætter pris på!

Jeg er ret spændt på, om de andre rejsende jeg møder er mere afslappede med både makeup og hårtørrer – og gad vide om de alle har sådan nogle praktiske bukser (som jeg ikke havde overvejet at tage med før jeg opdagede, at det måske ikke var det mest praktiske at vandre rundt i skinny jeans).

Jeg håber inderligt, at jeg opnår en form for ro i mig selv så jeg ikke bruger så meget krudt på at bekymre mig over, hvad andre tænker om mig – og bekymre mig om, hvorvidt jeg vil passe ind – for jeg tror faktisk, at hvis man hviler nok i sig selv, så kan man passe ind de fleste steder. Tænk, hvis jeg en anden gang bare kan nøjes med et par toppe og et par lyn-af-bukser, droppe hårtørreren og så bare være mig (har dog stadig vanskeligt ved at forestille mig selv med lyn-af-bukser)!

Så måske vil det vise sig, at den her rejse beviser for mig, at forfængelighed står for fald.

Sidste weekend hos værtsfamilien…

7. februar, lørdag aften, værelse, værtsfamilie

Okay, så er det altså lørdag igen og på mandag begynder min sidste uge på skolen, og i morgen aften slutter min sidste weekend hos værtsfamilien! Det er vildt som tiden går hurtigt, og i dag har jeg brug ret meget (måske unødig) energi på at tænke over, hvordan jeg har det med det. Der er jo det, at jeg virkelig glæder mig til at komme hjem til dejlige Danmark igen og få min selvstændighed tilbage og begynde på en ny del af mit liv. På den anden side glæder jeg mig ikke til at skulle hjem og begynde forberedelse til eksamen, jobsøgning og alle de der ting, der faktisk ikke er særligt sjove. Derudover lagde jeg mærke til i går, at jeg egentlig er begyndte at føle mig hjemme her i Fort Worth. Jeg har en nogenlunde ide om, hvor ting er (i det store hele) og det er ikke så vildt at køre rundt på de gigantiske veje mere. Jeg føler lidt som om at jeg har været her i meget mere end et par uger. Og jeg har det godt her. Men, jeg kan mærke at jeg trænger til at kunne gøre ting uden at have en bil med og jeg trænger til at få mit liv tilbage, og jeg glæder mig til at jeg slutter skolen. Så ja, jeg har en masse tanker for og imod, men jeg endte med at komme frem til, hvad der nok er den mest åbenlyse beslutning: jeg skal virkelig nyde de sidste par dage jeg har her, for det kommer ikke igen.

Fredag i næste uge skal jeg flytte fra værtsfamilien ind til et hotel i midtbyen, og det glæder jeg mig til. Der er flere grunde til, at jeg har valgt at gøre det. For det første vil jeg gerne opleve lidt af byen på egen hånd, fredag er alle til forskellige kampe og kommer først sent hjem, lørdag er der kamp, løb og andre arrangmeneter, så jeg skulle være alene hjemme – uden bil. Så selvom jeg kunne hygge med familien om aftenen, så ville jeg føle at jeg ville spilde to dage, hvor jeg kunne gøre noget andet end det jeg har gjort de sidste par weekender. Det er i hvert fald det, der føles mest rigtigt for mig, og derfor valgte jeg at gøre det sådan. Og det føles godt!!!

Btw, jeg var på Billy Bob’s i går med folk fra skolen – det er verdens største honky tonk. Og det var sjovt! Man kan lære at danse linedance og se bull riding (live med levende tyre)!

12695471_10153801561863213_1540971030_o

Den dramatiske torsdag!

5. februar, værelse hos værtsfamilie, meget træt (klokken er kun 21.45!)

Og ja, jeg er virkelig træt! Det har også virkelig været en begivenhedsrig dag i dag. Dagen begyndte på en rar måde: fordi jeg nu er i upper school skal jeg tidligst møde 8.45 og min tidligste time er 9.35, så jeg sov en time længere end jeg plejer (altså, det vil sige, at jeg vågnede til normal tid længe før uret ringede, men blev liggende i sengen). Det gør virkelig en forskel, for det er på en måde sådan lidt luksus-agtigt. Nå, men ankom jo så på skolen til første historietime. Læreren er ret dygtig og hun fik politik og økonomi til at virke spændende – det er noget jeg gerne vil lære at kunne. Anden historietime gik som den anden indtil… der lød en besked over højttalerne: “This is a fire drill…” okay, altså det er bare for at træne at komme udenfor og så er det ind igen. Så jeg gik bare roligt med de andre udenfor uden at tage nogle af mine ting med. Hvilket jeg fortrød. For det viste sig, at en gasledning var skåret over og vi derfor ikke måtte være indenfor, fordi det ville være for farligt. Så stod jeg der med kun mig selv, ingen jakke, ingen taske (med computer, iPad, telefoner, pung og pas). Ingen vidste, hvornår de kunne få fikset det, så i teorien kunne det have sket, at vi ikke kunne komme ind på skolen igen. Det gik heldigvis ikke så galt. Efter en times tid lod de eleverne gå til frokost (cafeteriebygningen er langt fra upper school-bygningen), og efter frokost kunne vi komme ind igen. (PYH)

Resten af dagen var ret hyggelig. Jeg overværede en historiequiz (pænt kedeligt) og så gik jeg og de to schweiziske studerende en tur op for at købe chokolade. Det var en god tur og vejret var dejligt!

Da jeg var kommet hjem skrev en af de schweiziske studerende og spurgte om jeg ville med til en basketballkamp på en public school med hendes værtsmor (hun er lærer på den skole, hvor kampen blev spilet). Så det ville jeg da gerne, bare for at se noget andet. Og det var virkelig noget andet…

Det viste sig, at skolen lå i den “forkerte” del af byen. Altså det område med bander og meget høj kriminalitet. På skolen er der altid mindst en politibetjent, der tjekker eleverne for våben og de har hunde, der tjekker om de er i besiddelse af stoffer.Det er et fattigt område og stedet er faldefærdigt. schoolclosedDa kampen var færdig gik vi en anden vej ud. Jeg havde ikke lagt mærke til det, men moren sagde, at der var begyndt at samle sig grupper fra to forskellige bander, der åbenbart er i krig med hinanden ved døren vi var kommet ind ad, så hun ville have os væk derfra. Ude på parkeringspladsen holdt der nogle biler og flere medlemmerne af banderne ankom. Det var totalt surrealistisk. Og dér lærte jeg noget: Vi er utroligt heldige, at det ikke er hverdag i Danmark. Ja, vi har det til tider hårdt, ja, vi har områder og miljøer, der ikke er gode at være i, ja, vi har bander og banderelateret kriminalitet. Men, hvor er vi priviligerede. Hvor er vi heldige. Det gik i hvert fald op for mig, at jeg føler mig meget heldig over at være født og opvokset i Danmark, langt væk fra den uhyggelige virkelighed!

Så lad os lige alle sætte lidt mere pris på, hvad vi har – og nyde alle vores privilegier.

Jeg er en glad lille cowboy…


Den 31. januar, ny værtsfamilie, snart sengetid

Ja, for at følge op på mit sidste indlæg, så endte jeg ved lægen, hvor jeg fik beskeden, at jeg havde kæbe-og bihulebetændelse. Fik noget antibiotika og vupti, så var jeg god igen i midten af ugen!

Den her uge har budt på undervisning, hvor eleverne skulle oversætte et digt fra dansk til engelsk, hvilket gik overraskende godt, og de fleste virkede til at synes, at det var sjovt! Så det var en god oplevelse, og jo mere jeg underviser, desto mere kan jeg mærke, at det er det jeg gerne vil. Så det er jo egentlig meget dejligt 🙂 Her er en af klassernes resultat – det var endda den klasse, der generelt havde sværest ved at koncentrere sig!

imageimageimageimage

Det danske dig er fra Tom Kristensen Hærværk, hvor man nu har fundet de sidste tre strofer, der ellers ikke var en del af digtet i bogen.

Jeg fik også æren af at overvære en Spelling Bee på skolen, hvilket var ret interessant – de børn der kan virkelig stave! Og vinderen gik videre til statsmesterskabet, og derfra kan man så gå videre til det nationale mesterskab… Det er virkelig noget folk går op i!

image

Torsdag var en lidt speciel dag, for familien havde inviteret mig til… Rodeo! Og det var simpelthen storslået! Altså indmarchen indeholdt heste med ryttere, der holdt flag, en fælles bøn, nationalsangen, og det amerikanerne siger med, at de tror på nationen (kan ikke huske, hvad den hedder). Men det var ret vildt, og man fik bare sådan en følelse af at være tilbage i cowboyland, for folk gik rundt med støvler og hatte, og det er nærmest påkrævet at ankomme i jeans som minimum – og det gælder både mænd, kvinder og børn. Men hvor er det sjovt, og hvor er det bare noget, der samler folk!

image

Lørdag var en afslappende dag med 78 grader fahrenheit. Dét er varmt når man er i varmt tøj! Men iiiiih, hvor er det dejligt! Jeg blev inviteret til den japanske have i botanisk have, hvor vi fodrede koi-fisk – mig, sønnen M og moren L. Det var sjovt, og hvor er de fisk bare store!! Og hvor er det en flot have! Det er et sted jeg vil anbefale folk at tage hen, man skal bare vide, at det koster penge at komme ind i den del af botanisk have.

Søndag, i dag, var dagen, hvor jeg skulle med ud og ride på en ranch. Familien jeg bor hos har en veninde, der ejer sådan en, hvor der arbejder ægte cowboys og hvor der er heste, lamaer, æsler, hunde, katte… Alt muligt. Og det er et kæmpe stort sted! Jeg skulle med moren L og vejret var mega dejligt. Det blæste en lille smule, men det var kun rart på grund af varmen. Vi kom op på hestene, jeg red på Coffee, og ud på ranchen det gik med moren L, veninden på lidt over 70 og den cowboy der arbejder på ranchen og hans søn. Det skal lige siges, at ham cowboyen var præcis lige så cowboy-agtig som man tror en rigtig cowboy er: han taler på den rigtige måde, går klædt på den rigtige måde og kan håndtere alt på sin hest med sin lasso. Det var godt han var med, for han fjernede et tørt gammelt væltet træ ved at binde rebet om en af grenene, sætte sig op på hesten og lade den trække af med træet. Det var lidt vildt at se på! Naturen derude er vildt flot, der er sådan en anderledes skønhed over det. Der er stille og stort. Og når man rider kan man bare mærke verden. Og så sad jeg der på Coffee og nød det hele, vi skulle under et lavthængende træ (eller en busk) så alle lagde sig indover hestene. Til den anden side var der et vandløb. Min sadel havde drillet lidt og pludselig gav gjorden efter og jeg faldt af hesten og landede hårdt på halebenet og gled lidt ned ad en mudret minibakke. Uh, hvor blev jeg chokeret! Og oi, hvor gjorde det ond! Min ene finger fik revet en del hud af, så det sved og jeg havde mudder på hele højre side, og havde sindssygt ondt i bagdelen og ryggen. Men cowboyen fik lavet en midlertidig fiksning af sadlen og så kom jeg op på hesten igen efter at have fået pusten. Det var okay, men den sidste del af turen var lidt sværere at nyde på samme måde, fordi jeg vidste at sadlen var i stykker.

Men det er en del af oplevelsen, ikke at jeg siger at man skal prøve at falde af en hest, men siger bare, at det er det der kan ske, og så må man få det bedste ud af det. Jeg har så brugt det meste af aftenen på at sidde på en pose is… Og grine lidt af hele situationen 😉

Billeder følger – jeg havde ikke selv kamera med ud (hvilket jo nok var heldigt nok).

Næste gang jeg skriver er det fra Upper School!

Sidste aften med den første familie og første dag med den sidste familie

23. januar, værelse, ny værtsfamilie

Så er det blevet lørdag. Jeg sidder på mit værelse hos min nye værtsfamilie som jeg kom hjem til i går aftes. Det var  hårdt der, og endnu hårdere at vågne op her. Det skal lige siges, at det er nogle virkelig søde mennesker, det er bare så overvældende, at skulle flytte nu, hvor jeg var faldt på plads hos den første familie. Så i morges da jeg vågnede (klokken 7 – suk), havde jeg det bare rigtig skidt, men fik skypet med med mor og min far, og synes egentlig, at det hjalp lidt. Og så er der det, at jeg formentlig har fået kæbehulebetændelse om ikke andet så et til slemt anfald af bihulebetændelse. Jeg fortalte det til min nye værtsfar J, der sørgede for at skaffe mig diverse piller mod sådan noget. Men han siger, at vi nok ender med at skulle til lægen alligevel. Så jeg har haft det skidt siden torsdag. Først troede jeg, at det var slutningen på min forkølelse og træthed på grund af min undervisning, men det blev ikke bedre. Bare værre. Jeg håber dog, at pillerne jeg har fået vil hjælpe så jeg slipper for at tage til læge!!!

Og så håber jeg, at jeg kommer hurtigt over min hjemve igen. Tror måske, at jeg bare skal have tid til at falde til her og falde ind i deres rutiner. Så tingene ser lyse ud!

Første omgang med undervisning!

21. januar, eftermiddag, værelse, værtsfamilie

Så er det i dag, at jeg har undervist sidste gang i den her uge. Og, hvor er jeg bare træt!! Jeg synes egentlig, at det gik godt. Det var et interessant emne at arbejde med – den danske velfærdsstat – og jeg fik en masse gode bud på, hvad velfærd er: fx at regeringen giver de fattige mad… Men i bund og grund virker det som om, at de fleste endte ud med at forstå, hvad det hele handlede om.

Undervisningsplan:

1 – skriv dine umiddelbare tanker om velfærd ned på et papir, uanset om du ved, hvad det er eller ej

2 – læs teksten om det danske velfærdssystem

3 – arbejd i grupper om 4 forskellige emner: green living, education, health og unemployment: sammenlign, hvad du har læst om Danmark med, hvad du kan finde om forholdene i USA

4 – præsenter jeres emne for klassen

5 – så hvad er velfærd? Er det det værd? Hvorfor, hvorfor ikke? Har jeres tanker ændret sig fra begyndelsen af timen til nu?

Det var nogetlunde det, der skete. Det var rigtig sjovt og jeg kunne virkelig godt lide, at jeg kunne finpudse min lektion, for jeg skulle jo holde den 6 gange over to dage! Her er, hvad den sidste gruppe fandt frem til:

12620616_10153771101308213_605881129_o 12591899_10153771101358213_724106505_o

12591914_10153771101263213_815124425_o 12633026_10153771101223213_1278132778_o

Jeg føler mig stolt af min præstation og af elevernes villighed til at arbejde for at lære!

 

Så er jeg rigtig kommet til cowboy-land!

Den 18. januar, værelse, værtsfamilie, kl 21.47

Okay, så jeg har haft en begivenhedsrig weekend, og den vil jeg lige fortælle lidt om nu… Men først vil jeg sige, at jeg er klar til første undervisning i overmorgen! Det var egentlig meningen, at jeg skulle undervise første gang i morgen, tirsdag, men på grund af et tragisk uheld, hvor en af fædrene til en af eleverne døde her i weekenden, så er min undervisning udskudt (hvilket jeg er enormt taknemmelig for). I dag er det for øvrigt Martin Luther King dag, en helligdag her i USA, hvor man fejrer hans liv og derfor har fri fra skole (juhu!).

Lad mig begynde med min fredag. Hver fredag har familien D en tradition for at køre forbi QT efter skole for at købe 1) noget at drikke, der ikke er vand 2) købe noget salt såsom chips. 3) købe noget sødt såsom slik. Det er en tradition jeg blev indviet i – og det er mega hyggeligt! Vi spiste ude på en asiatisk restaurant, hvor en af T’s venner var med. Det var rigtig hyggeligt, men det var også et meget larmende sted med mange mennesker og flere fjernsyn, der viste sport. Bagefter tog vi ud for at få frozen yoghurt – noget jeg aldrig har prøvet før, men det var godt! Dog foretrækker jeg en god italiensk is fra Dolce Vita i Aarhus…

Lørdag var en dag med rigtig meget på programmet. Først var der en indendørs fodboldkamp med T og hans hold (de tabte 7-1 til det andet hold, der kun bestod af piger) og bagefter tog vi til the Stockshow; et sted med masser af geder (der blev trimmet og føntørret), høns og andet fjerkræ, og de berømte køer Longhorn. (De har virkelig lange horn). Her fik vi taget billede med babygeder og spiste funnel cakes og barbecue. Meget amerikansk og virkelig anderledes sjovt!

12633179_10153771098283213_553932502_o

I forlængelse af Stockshowet er der noget de kalder Midway – i bund og grund en omrejsende forlystelsespark og det var RIGTIG sjovt! Jeg faldt rundt i en af de der drejende ting der hører til et Fun House (jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det), hvilket var umådeligt sjovt for alle andre, der så det… og faktisk også sjovt for mig! Så lørdag var en virkelig interessant, anderledes og virkelig god dag, hvor der bare skete helt vildt meget!

Forresten overværede jeg noget, som jeg aldrig ville have haft fantasi til at forestille mig mens vi har til Stockshow, nemlig Celebrity Goat Milking. Og ja, det er nøjagtig, hvad det lyder som om det er…

12631032_10153771099443213_714888584_o

Søndag var en mere stille dag, hvor vi var til H’s fodboldkamp for så at tage til en bydel i Fort Worth, der hedder Stockyards. Det var en super dejlig solskinsdag og Stockyards er en bydel jeg vil anbefale alle at tage hen for at se!

12632976_10153771099273213_744232338_o12632863_10153771099153213_830004166_o

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi fik en Love Burger, legede rundt inde i en labyrint, hvor man skal finde bogstaver og så bliver der taget tid (vi gjorde på det 14,5 minutter), og klokken 16 bliver der drevet kvæg hen ad gaden. Se, dét var en oplevelse. Jeg ved det nok primært bliver gjort for turisterne, men det er stadig sjovt at se!!

12620935_10153771098923213_921227391_o

 

 

 

 

En lille tilføjelse…

14. januar, værelse, familien D.’s hus, aften, træt (på hjemmesiden står der, at det er udgivet den 15., men hos mig er det stadig den 14. – tror bare ikke at systemet kan finde ud af det. Ville bare lige give info så I ikke tror, at jeg lyver)

Okay, har jo så lige været til fodbold. Og jeg oplevede det samme som jeg oplevede til T.’s basketballkamp i weekenden: der er mange familier. Og så gik det op for mig… Mødrene sidder alle sammen, de snakker og snakker og snakker og snakker, de holder øje med kampen ud af øjenkrogen og klapper og råber børnenes navne når de gør noget godt. Jeg tror egentlig, at de i virkeligheden gladeligt kommer til alle de kampe for at få den seneste nye sladder. Og lige nu er H.D (værtsmor) virkelig populær fordi hun har mig at vise frem – det sidste nye :-p

Spændende lærere, ordentlige elever og så er der mig, den gående dansker!

IMG_018414. januar, værelse, værtsfamilie, forkølelse i hele hovedet 

Først- læg mærke til titlen på den røde bog i højre side af billedet…

Nå, nu sidder jeg her igen. En del er sket siden sidst. Først vil jeg sige, at jeg ikke er blevet rask. Jeg er blevet virkelig forkølet og har et tungt hoved. Det var heldig nok, at det var i dag, for der skete ikke så meget på skolen, så jeg kunne uden problemer tage hjem efter frokost og efter at have snakket med min mor og far og lillesøster på Skype. Hvilket for øvrigt var rigtig dejligt!

Okay, undervisning. Grunden til at jeg har kaldt det her indlæg det jeg har kaldt det er følgende: lærerene kommer fra nogle meget forskellige baggrunde, altså fra hele USA, egentlig fra flere dele af verden og de har nogle lange og spændende uddannelser bag sig. Eleverne er overordentligt ordentlige – de bander overhovedet ikke! Vi læser To Kill a Mockingbird og der bliver der brugt nogle lidt grimme ord som jeg ved ikke ville være et problem for danske elever at sige. Eleverne her har tilladelse til at lade være med at læse ordet højt, hvis de støder på det. Hvor er det altså vildt! Og så er de bare mega høflige og flittige. Jeg fatter det ikke – danske elever kunne virkelig lære en del af de her elever!!!

Jeg har fundet ud af, hvad jeg skal undervise i. Det bliver overordnet set noget om den danske velfærdsstat og, hvilke rolle den spiller for borgerne i Danmark. Det skal eleverne så sammenligne med deres eget system. Det hænger godt sammen med To Kill a Mockingbird. Alt det skal ske i næste uge, så det er jeg lidt spændt på! Jeg skal køre den samme lektion 6 gange, så kan det nok udenad når jeg når til den sidste! Ugen efter skal jeg så undervise i race og immigration i Danmark – det er også noget anderledes end i USA, så jeg er virkelig meget spændt på, hvordan det hele kommer til at gå! For øvrigt mener mange amerikanere, at ordet “velfærdsstat” er et meget negativt ord. Det synes jeg er fjollet, men jeg kan godt se, at de synes det, når jeg høre dem give deres argumenter (jeg er dog dybt uenig med dem!).

Til familien. Jeg har fundet en bog de har på hylden i mit værelse. Den hedder If Democrats had any Brains, They’d be Republicans. Jeg synes, at det siger en del om de mennesker. Det skal lige siges, at det ikke gør dem til dårligere mennesker, men det siger bare noget om deres holdning til verden. Desuden mener faren P.D., at alle skal klare sig selv og at velfærd er noget vrøvl.

 

I aften skal jeg til H’s fodboldkamp på skolen. Det er udenfor så det bliver nok en smule koldt. Vil dog sige, at vejret har været virkelig godt! I går og i dag har det været 18-20 grader og vildt nok var det dagene før minusgrader; hvad sker der lige for det? Der er jo ikke noget at sige til, at jeg er nede med en forkølelse!

Og ja, jeg er den gående dansker, fordi jeg valgte at gå hen til en butik for at få mig et simkort. Det er en historie, der efterhånden er ude på hele skolen og en historie, der bliver fortalt af min værtsmor til alle, der gider lytte. Det var en tur på ca. 30-40 minutter hver vej.

Så det er mig. Totalt imponerende menneske, der kan gå en tur. Og gør det med glæde!

 

 

Hvordan bliver de ikke mega fede??!!


11.januar, værelse hos værtsfamilie, kl. 20.51 (påbegyndt)

 Det er lige gået op for mig, at jeg har muligheden for at skabe min egen spændende, interessante, lærerige dag herovre. Jeg er selv ansvarlig for det. For der er ikke andre, der gør det! Og med det mener jeg, at når jeg er på skolen, så kan jeg selv vælge, hvad jeg vil lave, hvad jeg vil observere… De eneste krav er, at jeg primært følger Mr G.S og Dr E.W. og deres humanities timer, og at jeg underviser lidt.

Jeg må hellere lige opdatere verden om, hvad jeg har lavet siden sidst. Jeg var til en basketballkamp spillet af fjerdeklassere – de vandt. Det var en ret god oplevelse, for hele familier er totalt begejstrede over kampene, de dukker op og hepper, ja selv venner til dem, der spiller tager familie med. Det er lidt vildt, at det er så stort!

Så har jeg nogle kommentarere til maden. Jeg vil sige, at der altså er vildt meget snacking – hvis man kan sige det. Lad mig lige give et hurtigt overblik over familien D.’s madvaner (det skal lige siges, at de alle er meget slanke, sporty og ikke ser usunde ud):IMG_0186

Morgenmad (børnene):

  • Noget a la nesquik morgenmad (de der kugler med kakao på), bagels med cream cheese, biscuits (smager faktisk ret godt), müslibars

Frokost, hverdag:

  • Kantinemad på skolen (gælder for børnene, jeg ved ikke med de voksne) – maden smager faktisk ret godt og man har altså mulighed for at vælge salatbar. Det skal dog siges at maden generelt er okay nærende kost.

Eftermiddag:

  • Hvad de kalder en snack som fx en bakke pommes frites med friturestegte kyllinger, chokolade eller bagels, kan også være chokoladeovertrukne ananas (fra pose)

Aftensmad:

  • Alt godt fra køledisken i supermarkedet eller en form for fastfood.
  • Indimellem kommer deres, før fastansatte, kok med retter til dem som de bare skal varme

Dessert:

  • Yoghurt (med M&M’s), chokolade, slik, kage, müslibars mm.

Efter dessert:

  • Bagels, kage, yoghurt, chokolade, is

Det lyder måske ikke af det mest voldsomme, men det er voldsomt anderledes at leve i. Jeg savner helt vildt noget groft mad såsom rugbrød og havregryn. Har dog fundet en nogenlunde erstatning for havregryn – men jeg tror ikke det er meningen, at det skal spises uden at blive kogt først! Jeg har aldrig oplevet så meget junkfood på så kort tid og så vide, at det er sådan de lever hver dag – og som sagt kan man ikke se på dem´, at det er det de lever af!!!

I forhold til skolen har jeg nu haft endnu to dage. Dagene bliver bedre og bedre på skolen fordi jeg  er ved at finde mig ordentligt til rette: jeg ved, hvor toiletterne er, jeg ved, hvor man kan gå hen som lærer, jeg ved, hvor jeg kan spise min frokost, jeg kender nogenlunde middle school’s skema og jeg er ved at kunne genkende en del af dem, der arbejder på skolen.

I går, mandag, havde jeg to Humanities-timer med både E.W. og G.S. (jeg dropper altså titlerne, det er for træls at skrive hele tiden*). Det var interessant. Det er det samme de laver, men på to forskellige måder. Det er virkelig god erfaring for mig til når jeg skal ud og undervise i litteratur!!!

Jeg satte mig i kantinen til frokost. Jeg var den eneste af os tre, der skulle i kantinen. Men her sad jeg så med en beskægget mand C., der var meget nysgerrig omkring Danmark og var meget snaksagelig, og senere sluttede en anden lærer sig til bordet kaldet U. Ingen kan sige hans efternavn, så han går under navnet Mr N., men jeg kender ham som U. Han er en ung lærer med kun tre års erfaring og han underviser i etik og filosofi, og er et meget venligt og interessant menneske. Ham var jeg inde og observere i dag. Det var for øvrigt det jeg snakkede om med, at jeg selv skaber min spændende dag. For jeg spurgte ham bare om jeg måtte komme forbi, og det måtte jeg meget gerne. Det viser sig, at lærerene på skolen generelt har det sådan, så jeg skal bare gribe muligheden og suge så meget viden til mig som muligt!

Jeg var også til debat-konkurrence med H og H.D. Det var super interessant og meget anderledes. Det er noget jeg tror man kunne have godt af at lave i Danmark!

*Efter et af de første indlæg, hvor jeg havde skrevet alle initialerne med punktummer begyndte jeg at fortryde, for det tager altså lidt tid at skrive på den måde, men jeg ville heller ikke gøre indlæggene uens og gad ikke til at rette det hele igennem, så nu er det sådan her, men titlerne droppes medmindre folk bliver introduceret eller af andre årsager!

Jeg er for øvrigt blevet lidt småsyg, så takker ærbødigt min mor for at pakke et mini-medicinskab til mig og takker H.D for at have remedier til en hals der bare gør ondt! Jeg håber, at jeg er helt frisk i morgen. Har dog i dag bruge hele dagen, næsten, med T, familiens søn, hvor han har vist mig rundt i hans verden med Google Earth og jeg viste han min verden med slotte og skove og alt muligt andet.

Tak for Google og tak for internettet!