Den dramatiske torsdag!

5. februar, værelse hos værtsfamilie, meget træt (klokken er kun 21.45!)

Og ja, jeg er virkelig træt! Det har også virkelig været en begivenhedsrig dag i dag. Dagen begyndte på en rar måde: fordi jeg nu er i upper school skal jeg tidligst møde 8.45 og min tidligste time er 9.35, så jeg sov en time længere end jeg plejer (altså, det vil sige, at jeg vågnede til normal tid længe før uret ringede, men blev liggende i sengen). Det gør virkelig en forskel, for det er på en måde sådan lidt luksus-agtigt. Nå, men ankom jo så på skolen til første historietime. Læreren er ret dygtig og hun fik politik og økonomi til at virke spændende – det er noget jeg gerne vil lære at kunne. Anden historietime gik som den anden indtil… der lød en besked over højttalerne: “This is a fire drill…” okay, altså det er bare for at træne at komme udenfor og så er det ind igen. Så jeg gik bare roligt med de andre udenfor uden at tage nogle af mine ting med. Hvilket jeg fortrød. For det viste sig, at en gasledning var skåret over og vi derfor ikke måtte være indenfor, fordi det ville være for farligt. Så stod jeg der med kun mig selv, ingen jakke, ingen taske (med computer, iPad, telefoner, pung og pas). Ingen vidste, hvornår de kunne få fikset det, så i teorien kunne det have sket, at vi ikke kunne komme ind på skolen igen. Det gik heldigvis ikke så galt. Efter en times tid lod de eleverne gå til frokost (cafeteriebygningen er langt fra upper school-bygningen), og efter frokost kunne vi komme ind igen. (PYH)

Resten af dagen var ret hyggelig. Jeg overværede en historiequiz (pænt kedeligt) og så gik jeg og de to schweiziske studerende en tur op for at købe chokolade. Det var en god tur og vejret var dejligt!

Da jeg var kommet hjem skrev en af de schweiziske studerende og spurgte om jeg ville med til en basketballkamp på en public school med hendes værtsmor (hun er lærer på den skole, hvor kampen blev spilet). Så det ville jeg da gerne, bare for at se noget andet. Og det var virkelig noget andet…

Det viste sig, at skolen lå i den “forkerte” del af byen. Altså det område med bander og meget høj kriminalitet. På skolen er der altid mindst en politibetjent, der tjekker eleverne for våben og de har hunde, der tjekker om de er i besiddelse af stoffer.Det er et fattigt område og stedet er faldefærdigt. schoolclosedDa kampen var færdig gik vi en anden vej ud. Jeg havde ikke lagt mærke til det, men moren sagde, at der var begyndt at samle sig grupper fra to forskellige bander, der åbenbart er i krig med hinanden ved døren vi var kommet ind ad, så hun ville have os væk derfra. Ude på parkeringspladsen holdt der nogle biler og flere medlemmerne af banderne ankom. Det var totalt surrealistisk. Og dér lærte jeg noget: Vi er utroligt heldige, at det ikke er hverdag i Danmark. Ja, vi har det til tider hårdt, ja, vi har områder og miljøer, der ikke er gode at være i, ja, vi har bander og banderelateret kriminalitet. Men, hvor er vi priviligerede. Hvor er vi heldige. Det gik i hvert fald op for mig, at jeg føler mig meget heldig over at være født og opvokset i Danmark, langt væk fra den uhyggelige virkelighed!

Så lad os lige alle sætte lidt mere pris på, hvad vi har – og nyde alle vores privilegier.

"Det fine ved at lære noget er, at ingen kan tage det fra dig."