Den rigtige begyndelse

Fredag den 9. februar 2018

Rar sort lænestol, Queen’s Arcade Auckland

Okay! Nu har jeg altså været i New Zealand i en hel uge, og jeg føler på en måde, at jeg har været her i flere måneder og på andre måder føles det som om jeg kun lige er ankommet. Min tidsfornemmelse er helt forskruet – jeg kan simpelthen ikke finde hoved og hale i dage, datoer og tidspunkter, hvilket nogle gange giver mig sådan en helt surrealistisk følelse i maven; på den anden side kan jeg ikke lade være med at nyde det en lille smule, fordi jeg jo ikke skal noget bestemt.

Del 1 – Auckland de første par dage

Jeg ankom til Auckland lufthavn sidste fredag klokken 5 om morgenen (og nej, jeg har slet ikke mærket noget til jetlag). Det var så intimiderende at skulle igennem tolden, fordi jeg har set alle de der “Grænsepatruljer” i TV og ved derfor, at de er ret strikse med, hvad der kommer ind i landet. Da jeg skulle vælge om jeg havde noget at deklarere panikkede jeg en smule, for jeg da var mega bange for at blive sendt hjem igen – det resulterede så i, at jeg blev nødt til at smide den kanelsnegl ud som jeg havde fået med af min mor, og som jeg havde set meget frem til at spise (suk, hvor var det tåbeligt). Så et godt råd – slap lige af inden alt bliver smidt i skraldespanden – der er MASSER af folk man kan spørge.

På mirakuløs vis kom jeg (ret nemt) ind i byen, fandt en Starbucks og besluttede mig for at gå hen til mit hostel, der kun lå 3,5 kilometer væk. Det var ret varmt da jeg begyndte at gå, og fandt ret hurtigt ud af, at der er vanvittige bakker i Auckland … det er faktisk lidt hårdt med stor rygsæk på! Men hvor var det bare den dejligste gåtur! Jeg kom igennem dejlige parker, blev opslugt af alle de smukke grønne farver omkring mig og følte mig bare helt omsluttet af de varme solstråler omkring mig. Det er virkelig fascinerede at komme til et land, hvor der er modsat årstid.

 

 

 

 

 

 

 

Mit hostel var super godt og nemt at finde, og efter et tiltrængt bad, skulle jeg møde en couchsurfer, der havde tilbudt at vise mig lidt rundt i byen. Det endte med at blive en mega hyggelig dag og aften, hvor jeg mødte en masse andre rejsende.

Jeg blev helt optaget af den der følelse af, at jeg faktisk selv har bestemmelsesret over mit eget liv og dermed også mine egne beslutninger, og med den følelse i maven gik jeg i seng.

De næste par dage i Auckland brugte jeg sammen med andre rejsende og couchsurfere, hvor jeg så Devonport, centrum og nogle strande. På grund af det meget omskiftelige vejr kom jeg ikke ud til Waihike eller Rangitoto – men jeg ved allerede nu, at jeg gerne vil tilbage hertil!

De første dages indtryk har efterladt sig en følelse hos mig af, at jeg faktisk godt kan selv, og er der noget jeg ikke har lyst til, så behøver jeg ikke at gøre det. Jeg kan mærke, hvordan friheden i at være mig selv virkelig styrker min indre følelse. Jeg har haft nogle virkelig gode oplevelser med at bo hos couchsurfere i stedet for hostels – men jeg tror, at jeg vil kombinere det en smule, for nogle gange er det også rart ikke at være helt så afhængig af andres skema.