Det primitive liv

Søndag den 11. marts 2018 klokken cirka 16.42

Bagsædet af min bil (frivilligt placeret der, for at skrive det her), et sted på vejen fra Fox Glacier mod Haast og Wanaka

Jeg…. HADER… sandfluer! Af hele mit hjerte hader jeg dem. Og de elsker åbenbart mig. Jeg har så mange bid fra de elendige møgdyr, og de gør pokkers ondt at blive bidt af! OG min effektive myggespray virker kun delvist. OG de klør og er ømme HELE tiden. De er simpelthen en pest!

Det var rart lige at få ud 😉

Ja, som sagt er jeg på bagsædet af min bil. En fransk pige har sluttet sig til os, hvilket faktisk er lidt en lettelse. Det er rart at være tre, for så er det mere okay at trække sig indimellem og ingen skal helt på samme måde gå på kompromis. MEN…

… her begynder jeg så at blive meget udfordret, for begge piger er rendyrkede backpackere, hvilket rent faktisk betyder, som jeg har nævnt før, at man er lidt ligeglad med at være ren. Den ene pige nægter eksempelvis at vaske fingre/bruge alkogel efter toiletbesøg, ingen af dem føler behov for bad hver dag – den ene er særligt slem. Og hun er desuden også ligeglad med at hendes tights er gennemhullede (også på bagdelen så man kan se hud/trusser). Det værste af det hele er dog, at de begge er helt ligeglade med at sove på en “campingplads”, der umiddelbart mest bare er en grusvej, brugt til gennemkørsel, med lidt græs ved siden af. Og de er helt ligeglade med om der er toiletter. Det har jeg simpelthen bare svært ved at synes er fedt: så gider jeg godt betale $10 for plads ved sø med toiletter og håndvask. Så lige i dét øjeblik med grusvejen fik jeg øvet min sig-fra-evne. Og det føltes SÅ godt! For jeg sagde til dem, at jeg måske var på et andet budget end dem, og at jeg altså ikke havde noget imod gratis og primitive campingsteder, men at jeg ikke gider bruge min rejse på at sove steder der er direkte skodagtige. Det accepterede de, og da vi kom til den plads jeg foreslog sagde de begge, at de faktisk var glade for, at vi var taget derhen.

På én måde synes jeg, at det er mega hyggeligt at campere, jeg har bare svært ved ikke at kunne tage bad hver dag. En anden udfordring, der skræmmer mig lidt (jeg troede faktisk ikke det var noget der ville ramme mig), det er, at der mange steder på vestkysten, hvor der slet ikke er nogen mobildækning. Som i INGEN dækning overhovedet. Jeg får næsten en åååh-nej følelse i maven og føler mig pludselig totalt isoleret fra resten af verden. Det viser sig så efter ti minutter, at det faktisk på en måde er ret rart, for jeg kan slet ikke komme til at forholde mig til, hvad der sker på den anden side af jorden eller i andre dele af New Zealand. Jeg er bare mig i nuet, hvilket kan give nogle ret fede oplevelser, for her finder man ud af, at man selv skal gribe bolden og gøre noget for det. Det skete eksempelvis i går aftes, (efter at have fundet et rart sted at campere ved en strand), og efter aftensmaden, hvor den italienske pige gik i seng… selvom klokken kun var lidt over 9. Jeg valgte at blive oppe med den franske pige, og vi faldt i snak med nogle andre. Fordi man er så langt udenfor lands lov og ret, og fordi der er minimum 100km til nærmeste lygtepæl, så er der RIGTG mange stjerner! Altså, rigtig mange stjerner! Jeg har aldrig set noget lignende, og der var ingen måne! Vi valgte selvfølgelig at gå ned på stranden og kigge på stjerner, og det var bare helt fantastisk! Det var vildt rart at snakke med andre mennesker igen (andre end dem jeg har rejst med), og så var det bare så flot. Vi så en masse stjerneskud, og ønskede en masse ønsker – så nu må vi se om nogle af ønskerne bliver opfyldt 😉

Jeg vil lige tilføje en lille ting: der er så enormt koldt at jeg ikke har kunnet sove ordentligt de sidste par dage, så jeg skal have fundet en løsning på dét problem. I forhold til hår og makeup vil jeg altså lige sige, at tørshampoo er guld værd! Jeg elsker det! Min makeup er skåret ned til en absolut minimum mængde mascara, hvilket jeg godt kan leve med (det er så nemt!). Og da pigerne så min hårtørrer blev de rigtig glade, for den franske pige har ikke brugt sådan en de sidste par måneder (jeg sagde jo, at jeg ville blive glad for at jeg tog den med) 😉