Fluen på væggen

16. september 2017

Nå. Så er jeg i gang. I nu to uger har jeg primært observeret. Og jeg er ved at kede mig ihjel! MEN, jeg har dog spottet nogle interessante ting, der helt klart kan bruges til min eksamen, så det holder mig lidt oppe.

Et interessant fag de har på friskolen er faget, de kalder “Teamwork”. Det er virkelig et fag med potentiale, for, som navnet måske antyder, så handler det om samarbejde og team building. Det er et fag med mega mange spændende muligheder!

Ærligt, så er det ikke kun observation – jeg har undervist i engelsk. 3 lektioner. Emnet er Gun Violence og er faktisk enormt spændende – også for mig, for jeg lærer bare så mange mega spændende ting! Jeg mødte en fyr fra Chicago i Berlin i april, og jeg har taget kontakt til ham, for at høre om han ville deltage i forløbet som et slags førstehåndsvidne i forhold til “skydere” i USA. Og det ville han gerne!!! Det virker til, at eleverne synes, at det er rigtig sjovt og så giver det bare en ekstra dimension i undervisningen, fordi man får noget mere autentisk med sig.

Jeg var virkelig nervøs af en eller anden grund. Det virker lidt skørt, for jeg har jo undervist en del det sidste år. Måske er det fordi man bliver observeret af en rigtig lærer og fordi man bliver vurderet mens man underviser. Det er faktisk en smule nervepirrende! Jeg var også nervøs for, at niveauet var for højt for eleverne, ligesom jeg også tænkte på, om vi kunne nå alt, hvad jeg havde planlagt. Det havde jeg dog slet ikke grund til, for eleverne var helt med, på trods af de mange svære ord… og jeg havde alt for lidt materiale med, så de endte med at lave grammatik på computeren. Suk. Men det var rart at komme i gang igen og føle, at jeg faktisk bruger min tid konstruktivt!

På mandag skal jeg begynde at undervise i dansk og i engelsk skal vi se “Bowling for Columbine”. Så der sker forhåbentligt lidt mere der 🙂