Gode historier

Jeg er ret godt til at finde på historier, og jeg vil så gerne dele med jer, så her kan I læse nogle af mine histoer. Håber I kan lide dem 🙂

Historie 1:
Feprinsessen og vikingeprinsen

Der var engang en yndig prinsesse, som var så fin, at det halve kunne være nok. Netop derfor elskede hun at lege rundt i naturen og gøre sig beskidt, for selv igennem det tykke lag mudder og snavs, så man de hvide tænder og de funklende øjne. Når hun kom hjem fra sine ture, tog hun altid et dejligt varmt bad, og fik sit hår sat op som en rigtig prinsesse

 

…en dag da prinsessen havde særlig meget lyst til at lege, var det dog et kedeligt uvejr, og hun måtte finde på noget andet at fordrive tiden med. Ingen på slottet gad lege med den yndige prinsesse, ”hvor var det dog kedeligt”, tænkte hun, men så kom hun pludselig i tanke om det gamle museum i kælderen, med alle de spændende ting fra gamle forgangne tider…

 

”Hold inde!” sagde kæmpen til den yndige prinsesse. ”Jeg er meget sulten… hvor tror du så, du skal hen?” ”Jeg skal op på bjerget for at se himlen” sagde den yndige prinsesse, ”hvis du får bedses vin og kage, må jeg så komme forbi?” Det var kæmpens livret, så det aftalte de, og så cyklede den yndige prinsesse videre gennem skoven, så den røde hue var lige ved at flyve af.

 

Det var den yndige prinsesses seksogtyvende fødselsdag, og hun glædede sig sådan til at hygge sig med dem hun holdt allermest af. ”To og seks det gir otte.. måske kommer der otte gæster?” tænkte hun. Og så kom hun i tanke om nytårsaften, den flotte vikingeprins og den fine kjole, som hun så inderligt længtes efter at finde. Hvor var den mon henne? Hvordan så den mon ud i år? ”Hvis jeg mon lokker ham med kakao og kiks, så kan vi nok drage til byen og prøve klæder.” Og sådan blev det.

 

De bløde hænder var røde af varme, så det føltes næsten som om, de lange hår prikkede helt ind i hjertet. Dunk dunk… dunk dunk… dunk dunk… i takt med det prægtige væsen, som ville det springe helt ud af brystet. Den hvide blis passede med prinsessens diamantbelagte diadem, og den bløde mule var lige til at kysse.

”Den, der kommer sidst, er en prutfis!” råbte den seje vikingeprins og sprang i ét hop op på sin sorte ganger og stak i galop. ”Du og jeg, Bella. Vi skal vise ham, hvem der er en prut.”