Man kan godt mærke, at man ikke er i Danmark mere!

    10. januar, værelse, familien D.’s hus, klokken ca. 18.45

Så blev det lørdag, og nu sidder jeg lige og får lidt ro i mit hoved inden aftensmad (pizza).

I går, fredag den 9. januar, var den første hele dag i skole. Igen lagde jeg ud med observation på to timer hos Dr E.W.. Det er ret interessant at se, hvordan han griber undervisning an. Han er eftersigende en legende på sin tidligere skole, hvor han underviste high school og nu er han i 8th grade middle school. Derefter skulle jeg snakke med Dr M.R. for at høre om hjælp til simkort til min telefon. Han tilbød at køre mig til butikken, men jeg bad i stedet om at få fortalt vejen sådan, at jeg selv kunne gå. Efter frokost i kantinen med the Head of School og the Head of Middel School (to meget venlige mænd, der virker enormt dygtige), skulle jeg til planlægn
ingsmøde med Mr G.S. og Dr E.W.. Det viser sig dog, at de ikke rigtig planlægger og de sætter ikke mål for de forskellige timer, de aftaler derimod nogenlunde, hvilken retning de vil gå og så tager de den derfra. Meget underligt, og lidt frustrerende. For mig. For jeg skal jo på et tidspunkt samle op og selv undervise eleverne i det emne. Nu får vi se. Derefter var der igen to timers observation hos Mr G.S., i det samme som jeg havde set tidligere. Se, dét var interessant! To meget forskellige undervisere undervise i det samme. På to vidt forskellige måder!

Klokken 14.40 fik jeg fri, og begyndte min gåtur. 12562709_10153755679958213_1747743355_o (1)Det viste sig at være en spændende tur – det er lidt som om at der ikke rigtig er tænkt over fodgængerfelter i alle lys kryds. Og generelt bare tænkt på fodgængere. Det var til tider lidt nervepirrende, men samtidig var det dejligt at komme ud og opleve noget andet end det man kan se fra bilruderne! Og bare det at gøre noget for sig selv og gøre det alene gør en stor forskel for mig.

Den aften tog familien D. mig med ind i byen for at spise på noget, der hedder “Woodshack”. Det var et super hyggeligt sted med ret god (ifg. familien også klassisk texansk) mad. Det var også bare rigtig hyggeligt at lave noget andet sammen med familien, som for øvrigt er rigtig god til at hjælpe mig med at falde til.

I dag har ellers været en dejlig afslappende dag, der dog lagde ud med at være en smule præget af at vente. Jeg vågnede klokken 6 og følte mig frisk, men faldt heldigvis i søvn igen og sov til klokken 7. Så kunne jeg simpelthen ikke sove mere. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst er vågnet af mig selv så tidlig på en hverdag! Klokken 10 havde jeg en aftale med David om at Skype og det passede med at familien skulle ud til datteren H.’s udendørs fodboldkamp (i går var det lige over 20 grader – i dag er har det været mellem 0 og 5).IMG_0169

Efter frokost og efter at familien var kommet tilbage fra kampen, tog H.D., H og T mig ud til noget, der hedder Log Cabin Village. Det er en mikroby, hvor der er huse fra nybyggertiden, og hvor de har klædt sig ud. Det er helt klart et besøg værd! Særligt, hvis man har læst bøger som “Det Lille Hus”-serien, for så har man en ide om, hvad og hvor og hvordan.

Det sidste her er så skrevet lørdag aften efter pizza, et spil “Blokus”, et spil “Sorry!” og Shrek 2. Jeg vil i seng snart, for er stadig lidt i søvnunderskud og skal muligvis med til T og H’s kampe i morgen.

Sov godt søde verden!

 

Teacher’s lounge med fire stole, en printer og en kaffemaskine

8. januar, Teacher’s lounge, Trinity Valley School, Fort Worth

Okay, sidder nu her i lærerværelset og venter på at få min iPad på nettet. Den skal sikkerhedsgodkendes… og derfor kan jeg jo lige bruge tiden på at opdatere min historie!

Det tog TO timer at komme igennem customs – ingen havde regnet med, at det ville tage så lang tid – det skal man åbenbart lige være forberedt på kan ske.

Jeg blev altså hentet af H.D. (moren) og T (sønnen) i lufthavnen og blev kørt hjem til dem. Det er en super sød familie! Jeg har mig eget værelse med badeværelse til. Og det er et kæmpe hus. For at komme ind i området skal man igennem security, og hvis ens navn ikke er på listen, så kommer man ikke ind. Og H.D.’s bil er kæmpe stor! Det er lidt overdrevet. Jeg gik meget tidligt i seng da jeg ankom efter at have givet dem gaverne og fået lidt aftensmad.

12591836_10153755680028213_996585100_o

I går, den 7. januar var min første dag i skole, hvor jeg først mødtes med Dr M.R. som viste mig rundt og introducerede mig til de forskellige heads of alt muligt og nogle af de lærere jeg skal arbejde med. Det var en kort dag, hvor jeg brugte to timer på at observere Dr E.W. og Mr G.S. i Humanities (kombi af historie, samfundsfag og engelsk). Jeg fik derefter frokost i kantinen og så tog jeg hjem. H.D. hentede mig og så kunne jeg få hvilet mig lidt, er lettere træt. Senere på dagen da begge børn, H.(14) og T.(10) var kommet hjem, tog vi til Central Market for at shoppe. Og alt er bare større, men det her indkøbscenter var faktisk ikke særlig pænt, der var dog rigtig meget at vælge imellem. Jeg ville finde noget, der kunne minde om havregryn og to damer kom og spurgte om jeg havde brug for hjælp. Jeg forsøgte at forklare dem, hvad jeg ledte efter og de fandt noget, der kunne koges og ende som en slags havregrød. Jeg fortalte dem så, at jeg ikke ville have det kogt, men bare spise det med mælk på, hvortil de fik et underligt ansigtsudtryk og sagde, at det havde de aldrig hørt om før.

Før vi tog afsted til Central Market havde jeg det skidt. Et slemt anfald af hjemve, der stadig sidder i kroppen. Føler mig lidt barnlig, fordi jeg har det sådan, men måske er det meget normalt. Om aftenen spiste vi færdigmad og spillede clue. Det hjalp lidt på den træls følelse i maven.

Nu sidder jeg som sagt i lærerværelset, hvor jeg venter på at Dr M.R. har tid til mig. Jeg har brugt to timer i morges på observation hos Dr E.W., en dygtig lærer. Og ja. Jeg har lidt følelses-ondt i maven. Heldigvis er der nok på programmet i dag i skolen så jeg kan aflede tankerne, og weekenden er fyldt med arrangementer. Og på torsdag i næste uge kommer to flere praktikanter fra Schweiz. Jeg håber, at jeg kan bruge lidt tid med dem så jeg ikke er så alene i den her nye verden.

På vej – i luften, ca. Toronto

 6. januar, ca. 2 timer og 40 minutter til ankomst til Dallas/Fort Worth

Ja, nu sidder jeg heroppe i luften og er “snart” ankommet. Jeg vil lige hurtigt skitsere min dag: vågnede klokken 04.00, havde ikke rigtig sovet, så var godt træt. Jeg ordnede mine ting, tjekkede ud af hotellet, gik over mod terminalerne, og besluttede mig på vejen at smide mine dårlige vaner ud så jeg kan starte på en frisk i Texas. Jeg fik klaret indtjekning af kuffert, morgenmad og security på omkring 45 minutter, og brugte længst tid på min morgenmad. Da jeg var i god tid, købte jeg en varm kakao og hyggede mig lidt. Sad med en sjov boblende følelse i maven, der gav mig en næsten ustyrlig lyst til at fnise højlydt. Lidt uden egentlig grund, men tror det var fordi jeg ikke rigtig har sovet i nat og fordi jeg havde et alvorligt tilfælde af spændelse.

imageimage

Kom ind i flyet til London/Heathrow, alt gik efter planen. Og skvattede i en halvdårlig og meget afbrudt søvn på vejen derover. Må dog have sovet det meste af vejen, for jeg kunne ikke helt forstå, at det var taget så kort tid at flyve til London.

Heathrow var en anden sag. Her skulle jeg med et af de toge, der kører til de forskellige gates. Jeg skulle til B. Og det var altså lidt forvirrende, men ikke så slemt, at jeg ikke kunne finde ud af det. Er dog glad for at højttalerne virkede, ellers havde jeg ikke hørt at vi var kommet til B.

Jeg skulle ikke vente så længe på at komme ombord på det andet fly. Det er godt nok stort!!! Jeg har en vinduesplads, hvilket er både godt og skidt: det gode er, at jeg ikke skal rejse mig, hvis de andre skal ud, det dårlige er, at de begge sover rigtig meget, og jeg syns det er svært at få mig selv til at vække dem. Heldigvis har der ikke været behov for det endnu, for jeg smuttede bare ud da de andre også gjorde det. Jeg ved det. Når min mor læser det her, vil hun med garanti sige, at jeg da bare skal tage mig sammen og sige, at jeg gerne vil ud, hvis jeg gerne vil ud. Så mor, jeg øver mig!

Ham, der sidder i midten og derfor også ved siden af mig, fylder helt vildt. Hvad sker der for, at nogle fyre absolut skal sidde med mega spredte ben når der i forvejen ikke er vildt meget plads? Og han fylder også ind over mit armlæn, så det er lidt træls hele tiden at kunne mærke et fremmede menneske klistret til ens overarm. Men det er jo nok bare vilkårene. Ingen har jo meget plads. Og så har hans sko en lidt dårlig lugt (han har taget dem af), men ellers er det en god flyvetur. Har læst rigtig meget, sovet med min nakkepude, og hørt musik. OG holdt grundigt øje med, hvor vi er henne i verden.

Seriøst ik? Jeg er i AMERIKA. I luften. Jeg syns det er så vildt!!!

På vej – Hilton, Københavns Lufthavn

5. januar, ca. kl 20.00, Hilton (!!!)

Jeg blev kørt til lufthavnen af min mor. Hun havde bestilt værelse på Hilton hotel, der er lige i forbindelse med lufthavnen. Vi tjekkede lige mit værelse ud og tulrede så nedad mod lufthavnens terminaler, hvor jeg skal tjekke ind i morgen. Det var super dejligt lige at se, hvor jeg skal henad i morgen så jeg ikke ender med at rende forvildet rundt inde i lufthavnen med kufferter og alt muligt. Vi havde besluttet at spise aftensmad sammen og vi endte på Burger King, hvor det gik op for os begge, at det er virkelig lang tid siden for os begge, at vi har været der – det er jo efterhånden sandwich-butikkerne, der vinder vores opmærksomhed, hvis vi skal spise noget hurtigt. Nå, men så sad vi der og var næsten færdige med at spise(seriøst store burgere!!!) da det er ved at være tid til at finde ud af, hvor og hvordan vi skal sige farvel. Det ender med en lille tudetur for os begge. På Burger King.

Vi fik besluttet, at min mor skulle følge med hen til receptionen af hotellet og så sige farvel der. Umiddelbart en fin ide. Men føj, hvor var det hårdt at sige farvel til min mor! Jeg græd og græd og følte mig som et lille barn, der ikke vil være alene. Det var vist heller ikke helt nemt for min mor. Da jeg havde vinket til jeg ikke kunne se hende mere, skyndte jeg mig op på værelset så jeg kunne være alene.

Så var jeg der og følte mig lidt trist og rigtig meget alene. Når jeg først har sagt farvel til min mor og hun er gået, så ved jeg, at jeg er alene. For min mor er der altid! (Det er min far altså også, men nu var min mor lige den sidste jeg skulle tage afsked med).

Jeg skulle jeg få tiden til at gå med noget, så jeg tog mig et bad… Et karbad! Så sad jeg der i badekarret og følte mig lidt trist. Jeg havde sat Spotify til så jeg kunne høre musik, og så begyndte the Beatles Here Comes the Sun. Og så var det ligesom om, at jeg blev løftet op og så begyndte jeg at synge med mens jeg lå og pjaskede i det varme vand! Jeg blev helt glad. Det er altså vildt, hvad musik kan gøre!

Men nu er jeg altså her. På Hilton. I København. Jeg har snakket med min far og min lillesøster, og min søde kæreste David. Og jeg er faktisk klar. Jeg har bestilt vækning til klokken 04.15 (!!!!) så jeg kan tjekke min kuffert ind senest 0530.

Jeg håber, at jeg kan sove, jeg håber, at jeg vågner af alarmer og opringninger. Jeg håber, at turen kommer til at gå så problemfrit som overhovedet muligt!

image

Godnat og sov godt!

 

Så er det ved at være!

Nu sidder jeg her i Kalundborg og venter på i morgen eftermiddag, hvor jeg skal ind til mit hotel i København så jeg kan komme nemt til lufthavnen onsdag meget tidlig morgen. Jeg har sagt farvel til min kæreste, min lillesøster og min far og hans kæreste. Og jeg kan godt sige jer, at det er hårdt, hårdt, hårdt at sige farvel! Ventetiden er heller ikke helt fantastisk, for min krop er gået totalt i selv-sving – jeg har det som om at jeg skal til den værste eksamen! Så derfor bruger jeg nu ventetiden på lidt praktisk for at få det hele lidt på afstand.

Jeg tror jeg er ved at være klar, men har allerede pakket om to gange og skal gøre det en gang til. Min far var ved at kløjs da han hørte, hvor mange underbukser jeg havde pakket (54). Han mente, at det nok var liiiige lidt i overkanten og at jeg jo nok kunne få vasket dem, og at jeg godt kunne få lov til at vaske dem selv, hvis jeg spurgte, så det giver lidt mere plads i kufferten :p

Tjekliste:

  • Flybilletter t/r til Fort Worth/Dallas fra København (3600 kr)
  • Vaccination, hepatitis og stivkrampe – lidt av! (400 kr)
  • Esta-visum – husk at ansøge på den rigtige hjemmeside, man kan risikere at skulle betale en formue og så er det ikke engang et ægte visum man får! Det skal koste omkring 14 dollars. Brug derfor https://esta.cbp.dhs.gov/esta/
  • Internationalt kørekort – meget hurtigt at få ordnet på borgerservice (25 kr)
  • Stor kuffert og mindre håndbaggage
  • Søde værtsfamilier, der er så gavmilde, at de ikke vil have betalig for mit ophold!
  • Værtsfamilie-gaver
  • Aftale med praktikskolen Trinity Valley School og købt bog jeg skal undervise i
  • Dollars, pas og rejseforsikring
  • Ekstra mobil, høretelefoner og kamera
  • Og min elskede solsikke!

Jeg vil skrive herinde jævnligt og lægge billeder ind, så man kan følge med i min tur!

 

 

Kan det virkelig passe???

JA! Det kan virkelig passe! Jeg skal i praktik i udlandet til næste januar! Jeg har altid drømt om at komme afsted til udlandet i forbindelse med min uddannelse og nu sker det endelig! Og jeg skal faktisk til Texas! Jeg er bare så glad! 😀

Juhu! Det her er lige det jeg godt kan lide at høre!

Så fandt jeg lige nogle artikler om forskning, der viser, at det at læse skønlitteratur faktisk har nogle meget gavnlige virkninger på mennesket – man øger nemlig sin evne til at føle empati!

Det var faktisk en undersøgelse jeg faldt over for lang tid siden, men jeg kom lige i tanke om den og ville dele den med alle 😉

http://videnskab.dk/kultur-samfund/ny-forskning-laes-en-god-bog-og-bliv-et-bedre-menneske

http://www.theguardian.com/books/booksblog/2013/oct/08/literary-fiction-improves-empathy-study

http://www.scientificamerican.com/article/novel-finding-reading-literary-fiction-improves-empathy/

Og se så lige kommentaren til det sidste link:

“I used to teach behavior disordered kids. If we could get them into stories about people and relationships and discuss them with peers, their growth in understanding of self and others seemed significant.”

Og så havde Politikken en artikel på deres hjemmeside i januar, der argumenterer for, at det er sundt og dannende når forældre læser højt for deres børn:

http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2505245/professorer-hoejtlaesning-styrker-boerns-mentale-sundhed/?utm_campaign=Mail+uge+4++hjtlsning&utm_source=Bog+og+id&utm_medium=email&xuid=67398885-9584-4744-9288-b8369a2b5671

Det er noget man så kan tænke lidt over 🙂

 

To anderledes uger!

Så er min praktik færdig – den sidste dag var i går. Og jeg er lettet!

Den fjerde uge i min praktik var den første af de “anderledes” uger på skolen. Det betød, at jeg ikke skulle undervise, men bare observere. Det overordnede tema var kroppen og jeg var i 7.klassen som jeg har været i de andre uger. Det var jævnt kedeligt, fordi jeg ikke skulle andet end at kigge på, men alligevel tankevækkende på en måde, fordi de skulle snakke om grænser. Et af de dilemmaer de blev præsenteret for var: “Martin og Marie har været kærester i et stykke tid. Marie har flere gange forsøgt at få sin hånd ned i Martins bukser, men Martin er ikke klar til sådan noget. Hvad skal han gøre?” Elevernes svar var for mig lidt skræmmende. Alle, bortset fra en fire/fem stykker mente, at han bare skulle få det overstået, at han bare skulle gøre ting ved hende. Deres lærer spurgte så, om man skulle slå til første gang man fik muligheden, hvortil de fleste svarede: JA! De andre fire/fem stykker mente, at man ikke skulle gøre noget man ikke var klar til – og det er altså en klasse på 24 elever. Det chokerede mig altså!

Det var stort set det jeg fik ud af den uge. Det var interessant at se, hvad eleverne tænkte om de forskellige ting såsom grænser og kropsbilleder fra reklamer, men også i forhold til, hvornår de selv havde ret til at bestemme over deres egen krop.

Den femte og sidste uge i mit praktikforløb havde samme tema, men her var jeg i 6.klassen. Klassen havde ugen forinden haft projekt, så den første dag var der fremlæggelser – det syntes jeg var meget sjovt, og man får på et måde et helt andet billede af, hvad eleverne faktisk kan. Derefter begyndte “Uge Sex”.

Klasselæreren (min praktiklærer) havde lavet en brevkasse, hvor eleverne kunne stille anonyme spørgsmål, hvilket var meget interessant. Onsdagen var min praktiklærer syg, og en vikar og jeg skulle stå alene med klassen. Og vi havde ikke fået nogle materialer. Så vi svarede på spørgsmål, og vi kom vidt omkring! Der var spørgsmål om onani om, hvornår man kan begynde at have sex og sådan noget. Det var lidt vildt, fordi jeg normalt ikke kan sige “grimme” ord. Men her kunne jeg uden problem sige dem! Det var altså lidt sjovt 😉

Og en lille sjov historie fra mandagen, hvor jeg skulle spise frokost med 6.klassen alene: En af drengene spurgte mig, om vi ikke nok kunne lege. Jeg spurgte, hvad han syntes vi skulle lege, hvortil han svarede: samleje!

De kære børn :p

 

Sidste rigtige undervisningsdag

Så kom dagen, hvor jeg skulle afslutte to forløb – den franske revolution og folkeeventyr/fantasy. Helt vildt gode timer, og jeg fik ros af historielæreren, fordi jeg kom ind på forskellige aspekter af ytringsfrihed og censur, og fik også lige bragt Stalin ind i det med det billede der, hvor folk “forsvinder”. Og så fik de kære elever en quiz. Egentlig en test, men jeg tænkte at quiz lød mindre skræmmende  😉

I dansk afsluttede vi fantasy, jeg delte flødeboller ud og læste en historie op for dem. Ingen ved det, men det er en jeg selv har skrevet. Så det var lidt spændende for mig at høre, hvad de syntes om den. Det lød til at de var overvejende positive – men udsigten til at de måtte lege bagefter fjernede lidt fokus :p

Vildt god dag, positive evalueringer fra eleverne i spørgeskemaer og, ja, bare en rigtig god dag! 😀

Frankrig i historie og ferie i engelsk

Ja, historie i dag var noget bedre end sidste gang! Vi fik taget hul på menneskerettighederne, fik snakket ytringsfrihed og kom ind på Charlie Hebdo. Det blev en virkelig interessant samtale med eleverne!

Engelsk var der fremlæggelser. Nogle var gode, nogle var virkelig gode og andre var bare. Undskyldningen her var, at deres ting var blevet slettet. Hm. Men nogle af de elever der er altså virkelig kreative og opfindsomme!