Hvordan i alverden kan jeg lære at lære fra mig??? Det er den tanke, der fylder mit udmattede hoved.

I dag havde jeg kun en times dansk med 7. klassen. De er bare rigtig søde, men de larmer godt nok meget, og de er virkelig svære at få til at være rolige. Jeg håber virkelig, at jeg efterhånden lærer, hvordan jeg kan rette deres fokus på det de burde have fokus på!

Det har været en rar dag i dag. Jeg føler, at jeg vokser med opgaven, bare for at bruge en kliché. Det er stadig underligt at være på et lærerværelse – det har jo førhen været forbudt område, men nu må jeg godt være der, fordi jeg er ved at blive lærer – eller måske bare fordi jeg ikke er elev mere 😉

Jeg er bare så træt, og selvom jeg kun har været på skolen i to dage, har jeg det som om jeg har været der i to uger i træk uden pause! Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har været så træt.

MEN! Jeg kan mærke, at jeg bliver bedre til at turde at sætte mig igennem. Det der med at vide, at jeg godt kan og at jeg er god nok, har været tanker, der har ligget så langt fra mig – men det er som om, at jeg bliver lidt stærkere for hver gang jeg har været til time. Jeg håber, at det fortsætter!

Og nu glæder jeg mig til en aften med min søde kæreste, der har inviteret mig til meditationsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i Aarhus. Det bliver dejligt lige at bruge lidt tid på at tømme hovedet og bare mærke at være til!

Okay, første dag er nu overstået! Jeg var så bange da jeg vågnede, jeg havde så meget lyst til bare at droppe det hele og gemme mig under dynen. Men jeg fik hevet mig selv op, og tog hen på skolen for at forberede min første time i engelsk med en 2.klasse. Faktisk var det dem jeg var mest bange for – jeg havde ingen (og har egentlig stadig ikke) nogen anelse om, hvordan sådan nogle små børn kunne håndteres og hvordan jeg skulle kunne lære dem noget – og da slet ikke engelsk.

Min frygt for de små forsvandt dog helt da jeg kom ind og en masse af eleverne løb mig i møde og spurgte om jeg ikke nok ville skrive mit navn på tavlen. Timen gik godt – jeg havde bedt deres normale lærer om at stå for undervisningen så jeg kunne se, hvordan hun ville gribe det hele an. Da timen var slut og jeg skulle til at gå, var der en masse uro. Børnene kørte hinanden rundt på stolene og hev i hår og råbte og så ud til at have det rigtig sjovt. Da sagde deres lærer, at de skulle være ordentlige så jeg ikke ville få det indtryk, at de var nogle krudtugler. Med det samme vendte en af drengene sig om og så alvorligt på hende og sagde: “Hun kan da ligeså godt kende sandheden fra starten!”

Min næste og sidste time den dag var en 7. klasse jeg skulle have i dansk. Jeg havde besøgt klassen et par gange i forvejen i dagspraktikken og mit indtryk var, at det er en klasse med et rigtig godt sammenhold – der bare elsker at snakke. Dette viste sig stadig at være et korrekt indtryk. OMG! Jeg bad dem om at hente deres kladdehæfter, og på vej ud til deres skabe vendte et par piger sig om og så medlidende på mig og sagde: “Det hedder altså ikke kladdehæfter mere, det er bare hæfter.” Okay, følte jeg mig lige totalt gammel der!?!?!

Jeg havde forberedt noget om folkeeventyr og jeg tænkte, at det jeg havde planlagt ville kunne fylde tiden ud. Men der tog jeg helt fejl. Da jeg var kommet igennem alle mine punkter var der omkring et kvarter tilbage. Heldigvis kunne jeg sætte dem til at læse Snehvide som de skulle have læst til næste dag. Men det er godt nok svært at vide, hvor meget man kan nå!

Jeg er så kommet hjem igen – min nervøsitet er helt forsvundet og jeg har mod på at fortsætte min lille praktik i morgen.

P.S. De 7.klasses elever er da bare lige totalt proppet med hormoner!!! Og de små er da bare totalt nuttede!

I morgen er det dagen, hvor juleferien slutter og min første praktik begynder – en praktik, hvor jeg fra begyndelsen var en i praktikgruppe på tre, så blev den reduceret til to. Og nu er jeg alene.

Jeg har brugt den sidste uge på at lave ugeplaner for alle mine timer, og føler egentlig, at jeg er klar – eller det vil sige – jeg følte mig klar indtil jeg så en mail fra en af de praktiklærere jeg havde sendt planen til. Hun syntes, at det lød super godt, men at jeg skulle overveje at lave et mål for hver time og overveje om jeg skulle bruge powerpoint eller prezi eller om jeg skulle stå ved tavlen når det var mig, der snakkede. Lige da jeg læste det gik jeg i total panik. Det gik nemlig lige op for mig der, at det jo er MIG, der skal stå og snakke, det er MIG der skal fylde deres hoveder med noget lærdom, og alt jeg har brugt tiden på de sidste par dage har været de ugeplaner der (som jeg faktisk endte med at være ret tilfreds med). Jeg havde slet ikke fået ind i mit hoved, at det jo var mig, der skulle lege lærer. Så lidt panikagtig er jeg nu nogenlunde klar til i morgen – jeg har heldigvis nogle timer imellem undervisningen til forberedelse!