Overvældet af overvældethed

Søndag den 10. juni 2018

Min dejlige, rene, hvide seng på mit mega nice hotelværelse, værelse 406, på Kathmandu Grand Hotel, med aircondition og diverse andre fornødenheder 

(Billeder bliver lagt ind når det virker igen!)

Okay, sidste aften i Nepal. Jeg har booket et virkelig godt hotel, fordi jeg fik en bonusovernatning fra hotels (har sovet på mange hoteller 😉). Jeg sidder her med Solsikke på skødet og min iPad hvilende ovenpå Solsikke mens jeg skriver det her. Og jeg nyder det så meget! 

Før jeg tog tilbage til Kathmandu, tog jeg en bus fra Pokhara til Chitwan, en nationalpark, hvor man kan se vilde dyr. Jeg havde bestilt en pakke, hvor jeg fik to overnatninger, og aktiviter med. Da jeg ankom, blev jeg slået i hovedet af en varmehammer. Det var så vanvittigt varmt! Jeg blev hentet i jeep og kørt til mit hotel – et ret fint sted med elefanter i baghaven. Fordi jeg stadig lidt havde edderkoppetraumet fra Pokhara i frisk erindring, tilbød personalet at tjekke mit værelse igennem for edderkopper (SÅ sødt af dem!). Anyways, så bød programmet på en gåtur ud til næsehornenes aftenvandsted (vi så ikke nogen), men vi så solnedgangen, hvilket var mega flot! Der er altså noget helt særligt ved at se solen gå ned over noget vild natur! Og så føltes det lidt sejt at sidde i det høje græs for at se om næsehornene vil komme frem på den anden side af flodbredden. Min guide var et af de der mennesker, der altid smiler når han snakker. Han var simpelthen så kær og så havde han et virkelig sjovt grin, så når han grinede, så grinede jeg også – jeg kunne ikke lade være. 

Efter en dejlig edderkoppefri nat, skulle jeg på kanotur på junglefloden, hvor vi sejlede tæt forbi sovende krokodiller. Kanonerne er for øvrigt lavet af ét stykke træ og de er udskåret i hånden. Det var en ret spændende tur, for undervejs fortalte min guide, hviskende, om alle de dyr vi så, og han hviskede for ikke at forstyrre og provokere krokodillerne. Da vi gik i land skulle vi ud på en gåtur igennem junglen. Min guide havde en lang bambuspind med, og da jeg spurgte ind til det, sagde han, at det var for beskyttelse mod bjørne, tigere og næsehorn. Jeg sank en klump og krydsede fingre for, at vi ikke ville møde nogle af de vilde dyr for tæt på, for tvivler altså lidt på bambusstavens effektivitet mod de der kæmpe stærke dyr (men det kan selvfølgelig være, at min guide er ninja-trænet). Så det var lidt specielt at vandre ind i junglen og vide, at den eneste beskyttelse er en mand med en bambuspind – for jeg ved ikke, hvordan det rent faktisk virker mod en rasende bjørn eller en sulten tiger 😉 

Noget der slog mig, da vi gik inde igennem junglebuskadset var roen. Man kunne høre fugle synge rundtomkring og man kunne høre vores skridt når vi trådte på en nedfalden gren. Men ellers var der bare… stille. Indimellem stoppede guiden for at fortælle om et dyr vi så, eller fortælle om en plante eller sådan noget, men ellers var det bare fascinerede at gå rundt i, hvad man ved, er dyrenes hjem. Man føler sig meget lille!

Den dag var jeg meget glad for, at jeg havde mine vandrestøvler på, for hold op, hvor var der mudret! Og der er risiko for igler og andre ting, og der er stikkende planter og slanger – så da jeg kom ud fra junglen var mine fødder og ben dækket af mudder og torne og alt muligt andet (heldigvis ingen igler). Men det var en mega god tur og det var så fascinerende at vandre igennem junglen og se alle dyrene og planterne, og bare lytte til stilheden! 

Om eftermiddagen skulle jeg på jeep safari. Varmen var sindsyg på det tidspunkt og det var virkelig svært at holde gejsten oppe, fordi alt bare var alt for varmt! Når det er sagt, så var det ret sjovt at komme ud og køre i den dybe jungle. Desværre så vi ingen tigere, men vi så et næsehorn løbe surt og skrigende lige forbi vores bil! Det var vildt! De er altså virkelig store og ser rimelig stærke ud, så man sidder lidt og håber, at den undgår at angribe en. Selve turen tog cirka fem timer – det grænsede til at være for meget, men det var egentlig nok mest på grund af varmen, for det var faktisk en rigtig god tur!

I fredags tog jeg så tilbage til Kathmandu, hvor jeg mødtes med to veninder (Delphine og Carolina), der også har været frivillige, bare som sygeplejesker. Vi havde en mega sjov aften sammen og brugte hele lørdag på at shoppe (og vi havde kun få tømmermænd). 

Pigerne og jeg havde aftalt, at vi ville købe nogle gaver til munkene i mit kloster og søndag tog vi til Pharping for at give dem de ting vi havde købt (et par fodbolde, basketbolde, badmintonketchere og bolde, og bordtennisting, og nogle andre ting. Jeg kom hen til klostret først og havde nogle timer alene med munkene. Det var virkelig dejligt at se dem alle igen og de kom hen og hilste og sagde “Hello miss” på deres helt specielle måde. Da Delphine og Carolina kom, delte vi lidt chokolade ud, og pludselig, da vi kom tilbage til bederummet, stod de alle bare foran og råbte “Thank you miss, goodbye!” Carolina hviskede: “Don’t cry!”, men det kunne jeg jo ikke lade være med. Jeg kunne mærke at tårerne pressede sig på helt nede fra maven af. Jeg blev så dybt berørt af de børn der, og det sidder bare i hele min krop og i hele mit hjerte. Med tårer i øjnene fik jeg et hvidt tørklæde som tegn på tak, og så tog vi ellers billeder. Børnene har lært at sige “peace” i stedet for “cheese”, så det var lidt sjovt. 

Klostret har virkelig sat sine spor i mit hjerte. Nej, jeg vil sige, at menneskerne på klostret, aka munkene, har sat deres spor, og i særlig grad børnene. Når jeg tænker over det, så er det lidt spøjst, at jeg endte med at arbejde med forældreløse og/eller meget fattige børn i mit frivillige arbejde, for jeg havde jo sagt, at det var noget jeg ville holde mig fra, da jeg var i tvivl om mit hjerte kunne bære det. Det var lige ved, at det ikke kunne, men samtidig har jeg fået så meget kærlighed med mig derfra som jeg aldrig i mit liv vil glemme! 

I morgen går turen til Danmark, og så glæder mig meget til at se alle mine mennesker igen, og jeg er meget spændt på, hvordan min rejse kommer til at synke ned i mig når jeg er tilbage i dejlige, rene, trygge Danmark igen!